Aggressiv mand spiste andre gæsters mad

Mandag kl. 12.09 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en aggressiv mand befandt sig på en restaurant på Telefontorvet i Aarhus C, hvor han virkede truende og spiste af de andre gæsters mad.

En patrulje blev sendt til stedet, men ved politiets ankomst havde den pågældende person – der ifølge anmeldelsen gik rundt i bar mave – netop forladt restauranten for øjnene af flere vidner.

Den aggressive mand nåede dog ikke langt, da han langs Strøget havde råbt efter flere forbipasserende samt sparket på ting og spyttet ud efter folk, hvorfor han var blevet tilbageholdt og ilagt håndjern af nogle vagter foran Domkirken.

Politiet overtog herefter håndteringen af manden, der blev identificeret som værende en 51-årig mand.

Den 51-årige blev sigtet for at have spyttet på en vagt og for at have forstyrret den offentlige orden, inden han blev anholdt og taget med på politistationen til afrusning.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Aggressiv mand spiste andre gæsters mad

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?