HELSINGE: Den gamle smedje på Laugø Byvej har i snart 40 år fungeret som en åbent, frivilligt drevet værksted, hvor gæsterne sommeren over kan kigge forbi og få en snak med smedene. 40 år som museumsværksted er bestemt værd at fejre, og du er inviteret med til en festlig dag 2. juli.
Laugø Smedje fejrer sit 40. leveår med museumsdrift d. 2. juli i år. I anledningen inviterer smedene til hyggeligt samvær og lidt bobler fra kl. 11-14.
Laugø Smedje er et arbejdende værksted, der drives af Museum Nordsjælland og seniorsmedje fra Metal Nordsjælland. Hver sommer får smedjen besøg af hundredvis børn og voksne, der hører om smedjens historie og prøver kræfter med smedekunsten.
FAKTA: Startede i middelalderen
I Laugø kan smedehåndværket spores tilbage til 1600-tallet, men der har nok været en smedje i landsbyen, siden den blev grundlagt helt tilbage i middelalderen.
Den nuværende bygning, hvis ældste del stammer fra midten af 1800-tallet, var smedje frem til 1980. I 1980 købte Helsinge Kommune smedjen af enken til den sidste smed, Laurits Nielsen. Tre år senere åbnede smedjen som museumsværksted.
Laugø Smedje finder du på Laugø Byvej 2, 3200 Helsinge. Åbningstiderne er som følger:
Er du nysgerrig til hvad der finder sted i smedjen, så besøgte TV Nordkysten sidste sommer smedene, hvilket du kan se et indslag om herunder. Indslaget starter ca. 21 minutter inde i programmet.