Oplev julestemningen på Lindedahls hyggelige julemarked i Nordsjælland. Nyd hjemmelavet lækkerier. Fæld selv dit juletræ, udforsk lokale boder og deltag i sjove aktiviteter som juleskattejagt og “s’mores” ved bålet. Perfekt for hele familien!
Mærk ægte julestemning hos Lindedahl
Besøg gården Lindedahl i Nordsjælland til deres julemarked og mærke julestemningen sprede sig i kroppen i naturskønne omgivelser. Markedet byder på hjemmelavet alkoholfri gløgg, lune æbleskiver, varm kakao og andre lækkerier. Er du glutenfri, går du ikke forgæves, da der også findes flere alternativer til dette.
Masser af aktiviteter
Tag familien med på jagt efter årets juletræ i juletræsplantagen til fæld-selv – der er mulighed for at låne en sav. Hvis du ikke er til fæld-selv, vil der også være et udvalg af fældede træer, dog i begrænset mængde med øje for bæredygtighed.
Gå på opdagelse i de små boder, hvor lokale kreative sjæle sælger alt fra honning til håndlavet strik. For børnene (og de barnlige sjæle) er der masser af sjove aktiviteter som en “juleskattejagt,” ponytræk på udvalgte dage og mulighed for at lave “s’mores” ved bålfadene.
Du kan også klappe den søde gårdhund og kattene, eller kigge til hønsene. Det hyggelige lille marked passer perfekt til alle aldre og er en skøn måde at bruge en decemberdag med familien.
Praktiske informationer
- Gratis parkering
- Det anbefales at du kører af Overdrevsvej når du drejer ind mod parkeringen.
- Julemarkedet foregår i to weekender i december.
- 14. – 15. December kl. 10 – 16
- 21. – 22. December kl. 10 – 16
- Se mere på Lindedahls hjemmeside.
Kontakt: juletr@lindedahl.dk / +455010 2050