Lørdag d. 1. februar 2025, kl. 15-17. foredrag: true-crime foredrag med forfatteren Christian Holtet om efterkrigstidens organiserede kriminalitet. den perfekte forbrydelse.
I tiden efter 1945 bliver der begået en række spektakulære indbrud og røverier. De fleste bliver opklarede, men der er et par stykker som kunne have været gået over i historien som den perfekte forbrydelse, hvis blot en enkelt lille ting ikke var gået galt for de geniale bagmænd.
Vi kigger på det store kup mod Titan-fabrikken på Nørrebro, hvor en bande slap væk med et rekordstort udbytte. Vi tager og en tur til Dansk Tipstjeneste hvor en simpel, men effektiv metode næsten gjorde de kvikke bagmænd til millionærer.
Endelig ser vi på sprængstofkuppet mod Arbejdsformidlingen i Ingerslevgade i København, som blev begået af en alternativt begavet finmekaniker, der trods sine eminente tekniske evner endte med at sidde i fængsel i over 30 år.
Foredraget gennemføres som et samarbejde mellem Hundested Kino og Hundested Aftenskole.