HELSINGE: Et øjebliks uopmærksomhed kunne have kostet dyrt for en mandlig bilist, men heldigvis var hans modpart hurtig på bremsen, så skaderne var begrænset til bilerne.
En mand på ca. 40 år havde tålmodigt ventet ved udkørslen fra Høbjergvej til Hillerødvej, men omkring kl. 15.40 gik et eller andet altså galt.
Bilisten ser et hul i den ellers endeløse række af biler, og han suser ud i hullet i tryg forvisning om at der er fin plads.
Uheldigvis var der ikke plads, idet en større bus kom kørende og her reagerede føreren lynhurtigt, han bremsede og lavede en delvis undvige manøvre, det gjorde at den uforsigtige bilist blev ramt i passagerdøren fremfor førerdøren.
Den sorte Opel Astra blev ramt hårdt i passagerdøren, og bilens B-stolpe blev forrykket flere centimeter.
Ingen tilskadekomne
Uheldet så meget voldsomt ud, og der blev tilkaldt ambulance og politi til uheldsstedet mens de to implicerede bilister blev hjulpet af vidner til ulykken.
Ambulancen, med en paramediciner ombord, kunne dog kort efter frikende begge bilister for skader.
Den lykkelige udgang på uheldet skyldes formentlig at føreren af bussen har nået at dreje lidt, og ligeledes bremse en del op før kollisionen med den sorte Opel.
Begge bilister var efter ulykken lettede over at det ikke var gået værre, og føreren af den sorte opel var noget rystet over ulykken, idet han slet ikke havde set bussen før det var for sent:
– Jeg havde jo holdt tilbage for en masse biler, og så kommer der et stort hul…..jeg fatter slet ikke hvordan jeg kunne overse den anden bil, sagde han til Politirapporten.nu på uheldsstedet.
Det var ikke muligt at få opklaret hvorvidt politiet vil rejse sigtelse mod føreren for overtrædelse af sin ubetingede vigepligt.