Bilist kørte mod vigepligt og filmede modkørende før han påkørte bil

Lørdag kl. 12.40 anmeldte en 49-årig lokal mand, at han netop var blevet påkørt af en anden bilist på Holbækvej i Hvalsø, hvor kørebanen er delvist afspærret på grund af et vejarbejde.

Den 49-årige kørte i sydlig retning og havde forkørselsret, da vejen er spærret i nordlig retning. En bilist kørte ifølge den 49-årige frem på trods af en vigepligtstavle om at holde tilbage for modkørende.

Den modkørende bilist steg nu ud af bilen og begyndte at filme den 49-årige, hvilket han fandt mærkeligt. Kort efter steg bilisten igen ind i bilen, men idet han kørte videre stødte bilen ind i den 49-åriges bil, som blev ramt på højre forskærm og fik slået sidespejlet ind.

Bilisten standsede ikke efter sammenstødet, og den 49-årige anmeldte derfor sagen til politiet.

En patrulje kørte til uheldsstedet og optog rapport, men fandt ikke frem til modparten i uheldet, som beskrives som:

A: Sort Renault Clio personbil med en mandlig fører: ca. 25 år. 165-175 cm høj. Iført sort tøj og sort dynejakke. Derudover havde han sort hår med høje tindinger. Markeret kindben og skægstubbe på hagen.

Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den modkørende bil og afhøre ham til sagen. Det er muligt, at han ikke har opdaget at han har ramt den 49-åriges bil.

Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?