ESRUM: Nationalpark Kongernes Nordsjælland inviterer børn og deres voksne til en sjov dag i naturens tegn med biolog og naturvejleder Bjørli Lehrmann. Hun vil gå på jagt efter sommerfugle, smådyr og blomster, som alle kommer under lup.
Onsdag d. 2. august inviterer Esrum Kloster til arrangementet ”Biodiversitet i børnehøjde”. Her får deltagerne mulighed for at udforske den fine natur og opdage de mange smådyr, der gemmer sig i området.
Biologen Bjørlis Lehrmann guider gennem dagen, som er ganske gratis at deltage i. Man skal dog tilmelde sig via nationalparkens hjemmeside: Bestil tid her.
Der vil være to hold, der starter henholdsvis kl. 10.00 og 11.30.