Blondine-ko reddet fra træ

GILLELEJE:  En stakkels ko kom galt afsted, lørdag eftermiddag. Af ukendte årsager stak koen hovedet igennem et hul i et træ – og sad fast !

 

Muuh'ligvis følte koen sig en anelse fåret - men den var jo også lyshåret !

Det var to piger som slog alarm til Dyrenes Alarmcentral på 1812, alarmen indløb omkring kl. 17.30 hvor pigerne havde fundet koen, der sad uhjælpeligt fast.

Koen, som formentlig følte sig lidt fåret i situationen, havde stukket hovedet igennem nogle stammer på et træ, disse dannede et ‘V’ og mens det havde gået nemt for det nysgerrige klovdyr at få stukket sit hovede ind imellem grenene – så gik det straks helt galt med at få hovedet tilbage igen.

Den, iøvrigt lyshårede ko, havde derfor klaget højlydt over at sidde fast i træet, og det tiltrak omkring kl. 16.30 opmærksomheden hos to piger som undersøgte sagen, og fandt den ‘fastklemte’ ko.

De to piger slog helt korrekt alarm til 1812, Dyrene Alarmcentral, og herfra blev der afsendt mandskab til at se på sagen, det er trods alt ikke hverdagskost at en ko dummer sig så meget.

Der blev gjort forskellige forsøg på at få den klodsede ko fri ved egen hjælp, men det var umuligt, dyret sad uhjælpeligt fast og der måtte skrappere midler til.

Gribskov Kommunes Beredskab’s indsatsleder blev sendt til stedet, og efter at have deltaget i lidt lirken af den uheldige ko kontaktede indsatslederen vagtcentralen for at få to brandfolk ud til stedet med noget værktøj.

Brandfolkene var fremme med udstyret omkring kl. 20.30, og trods deres skepsis, så var den altså god nok – koen sad særdeles godt fast.

Aktionen omkring den klodsede ko tiltrak sig en hel del opmærksomhed, og eftersom dyret var særdeles stresset, turde brandfolkene ikke benytte en kædesav til at save stammen over – hvilket ellers havde været det nemmeste.

De måtte derfor i gang med at skære de grene væk som var med til at holde koen fastlåst i ‘V’et på træet, og den operation foregik med en håndsav og desuden meget forsigtigt.

Efter at have fået to grene savet over, kunne den lyshårede ko endelig trække hovedet til sig, og komme væk fra det væmmelige træ…..

Brandfolkene kunne derefter konstatere at koen var i god behold, og ikke havde lidt overlast efter sit ufrivillige ophold i træet.

Koen var iøvrigt den eneste hvide ko på marken, så det giver plads til et par Blondine-ko jokes mens der gumles græs…..

 

 

 

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Blondine-ko reddet fra træ

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?