HALSNÆS: Løgfrøen skal tilbage til Arrenæs, og det sker på onsdag med hjælp fra en lokal børnehave.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen er gået sammen om at genoprette den truede bestand af løgfrø på Arrenæs. Det sker blandt andet ved at udsætte løgfrøer i naturen omkring Arrenæs. På onsdag, 21. august, udsættes årets anden “portion” løgfrøer, og det sker med hjælp fra den lokale børnehave.

Løgfrøen har tidligere været en kendt og udbredt art i hele kongeriget, men den er gået voldsomt tilbage på grund af mangel på levesteder.

“Den kræver vandhuller af god kvalitet, og mange steder er de drænet væk eller ødelagt af næringssalte”, forklarer Lars Rudfeld, projektleder på natur, geologi og landskab.

Den lille frø findes nu kun på Sjælland ved Knudshoved Odde nær Vordingborg, ligesom den kan findes på enkelte lokaliteter i Hornsherred og i Nordsjælland.

“I Nordsjælland findes den nu kun i nogle spredte bestande i Gribskov, Hillerød og Halsnæs Kommuner. Nogle af disse bestande er stabile, andre er hårdt pressede, f.eks. huser Arrenæs en meget lille og truet bestand”, forklarer Lars Rudfeld.

Hvad gør vi?
Danmarks førende eksperter på forvaltning af løgfrø, Amphi Consult, har anbefalet Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Halsnæs kommune at udsætte løgfrøer på Arrenæs for at redde bestanden der.

Henover tre år udsættes ad flere omgange nyforvandlede løgfrøer i det vandhul, hvor den senest er registreret ynglende. Vandhullet ligger på en ejendom, som Naturstyrelsen erhvervede i foråret 2024.

Amphi Consult har fået tilladelse til at indsamle æg fra stabile bestande andre steder i Nordsjælland. Æggene er klækket, og haletudserne forvandlede til små løgfrøer, der på onsdag skal sættes ud på lokaliteten.

Udsætningen skal supplere den indsats for at forbedre levesteder, som nationalparken og kommunen i samarbejde med private lodsejere og Naturstyrelsen allerede har gennemført på Arrenæs. Der forventes i de kommende år at blive gennemført flere indsatser (nye vandhuller, restaurering af vandhuller), som skal optimere effekten af udsætningerne.

Fakta: Løgfrøens stille liv
Løgfrøen gør ikke meget væsen af sig. Den lever nedgravet meget af dagen og op mod halvdelen af året ligger den i hi. Om sommeren tager den på jagt efter insekter og orme om natten, hvis den ikke sidder i vandhullet og venter på en mage.

Dens stemme er meget lav, langt fra f.eks. den grønne frøs højlydte kvækken, og kan ofte kun høres med undervandsmikrofon. Løgfrøen er karakteristisk med den lodrette pupil i øjnene. Efter sigende kan den udskille en svag løglignende duft – deraf navnet.

Den lægger ægsnore, som bliver snoet omkring vandplanter eller tagrør, og som udklækkes i maj måned. Haletudserne vokser og kan blive ganske store – op mod 10 cm lange!

Haletudserne forvandles i løbet af sommeren til små frøer, der går på land og derefter vandrer ud i landskabet for at søge føde og derefter gå i hi i løbet af efteråret for året efter enten at kolonisere nye levesteder eller vende tilbage til yngle-lokaliteten.

Du kan læse mere om den lille, beskedne frø ved at hente følgende PDF: Løgfrøens status i Halsnæs, Hillerød og Gribskov kommuner.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?