Brand i bildæk i Aarhus Vest

Østjyllands Politi modtog mandag kl. 23.45 anmeldelse om, at der var ild i nogle genstande på Karen Blixens Boulevard i Brabrand samt om, at der blev affyret fyrværkeri i området.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor det viste sig, at der var sat ild til nogle bildæk, som lå på vejbanen.

Patruljerne fik hurtigt slukket ilden ved hjælp af pulverslukkere, og med brandvæsnets hjælp var vejen hurtigt farbar igen.

Der har den seneste tid været flere anmeldelser om påsatte brande i Brabrand, og Østjyllands Politi er derfor ekstra til stede med patruljer i området.

Politiet efterforsker episoderne for at finde frem til gerningsmændene, ligesom der er iværksat flere forebyggende initiativer bl.a. i samarbejde med Aarhus Kommune.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?