En bilist blev torsdag aften udsat for en voldsom chikane-kørsel af en anden bilist, og måtte slå alarm til politiet.
Fyns Politi fik torsdag aften en anmeldelse om chikanekørsel i Odense – det endte unægtelig noget komisk.
Anmelderen blev forfulgt af en anden bilist og kørte med politiet i røret direkte til politigården og modparten var rar at køre med lige til døren på politigården – og dermed direkte i armene på ordensmagten.
– Han viste sig påvirket og havde bl.a. våben og hash i bilen. Vi takker for hjælpen og har kvitteret med en anholdelse, skriver Fyns Politi på X.