Tirsdag morgen kl. 04.43 kørte en 59-årig mand fra lokalområdet galt på Dalbyvej, Gørlev Sj, da et dådyr pludselig løb ud foran varebilen.
Bilisten forsøgte at undvige, men mistede herredømmet over køretøjet, som påkørte et hegn og herefter et træ.
Politi og redning kørte til stedet, hvor den 59-årige blev bragt til sygehuset til tjek, men han var sluppet uden at komme noget alvorligt til.
Politiet optog rapport om uheldet.