DEBATINDLÆG: Så er høringssvar indkommet blandt andet til planer om at bygge i 4 etager i Annisse Nord.
Der er totalt knap 100 høringssvar til forhøringsmaterialet, og en klar tilkendegivelse af at vi som borgere ikke ønsker at vores lokalsamfund skal blive til bymidter med etagebyggeri.
Vi elsker vores lokalsamfund, markerne, hestefoldene, vores villa kvarterer og vi elsker at vi netop ikke bor i et lokalområde hvor etagebyggeri rager op i landskabet.
I Moderaterne har vi fra starten sagt klart nej til etagebyggeri i Annisse Nord og i vores lokalsamfund generelt.
Nu foreslår administrationen i kommunen at det “kun” bliver i tre etager, for vores del er svaret klart nej tak.
Etagebyggeri er etagebyggeri også selvom man tager en etage af.
Vi kan på den store andel af høringssvar se, at borgerne i Annisse er enige med os – lad os nu lytte til borgerne det er trods alt dem vi er her for.
Bevar vores lokalsamfund – nej tak til etagebyggeri.
Dette debatindlæg er indsendt af:
Pernille Søndergaard
Næstformand Planudvalget
Moderaterne
RELATERET LÆSNING:
TV-INDSLAG: Beboere går i kamp for at beholde grønt område op af Høbjerg Hegn