Debat: I en konkret og berygtet jordforbedringssag har en jordbruger i løbet af 3 år kørt 2 meter jord for meget på sin mark som ligger tæt op ad Kagerup. Til manges store fortrydelse.
SF Gribskov ønsker at der arbejdes for en fysisk lovliggørelse med udgangspunkt i indkomne høringssvar og ud fra planklagenævnets afgørelse i sådanne sager. To gange har de vendt tommelfingeren nedad.
Hvis en landbruger en gang har ønsket jordforbedrende tiltag, nytter det ikke noget at vedkommende tjener penge på at modtage større og større mængder jord indtil kommunen til sidst er nødsaget til at anerkende forholdet som terrænregulering.
Når jeg ikke stemte sådan på Klima, teknik og miljø-udvalgsmødet tirsdag den 22. august, er det fordi vi som kommunalbestyrelse har til ansvar at retliggøre foretagendet. Så at sige rede jordbrugeren ud af hans selvforskyldte (men meget profitable) forretning, som altså er uretlig. Vi tvinges til at løbe bagefter, hvad man i miljølovgivningen ville kalde forureneren. Men fordi vi her i Gribskov kommune, snævert fortolker jordsager som alene omhandlende plangrundlag og ikke, som andre steder, miljøforhold, står vi tilbage tvungne til at hjælpe jordbrugeren ud af hans vildfarelse.
I miljøsager er det forureneren der betaler. Og jeg tør godt gætte på at denne sag har været med til at puste til ilden, så alle andre borgere i kommunen nu må døje med ekstra mange lastbiler og støvede veje. Fidusen har spredt sig.
En andel af jorden bør flyttes så det kommer naboer til gode. Det er fysisk lovliggørelse som følge af landzonetilladelsen. Og det gætter jeg på vil følge helt af sig selv, hvis høringssvarene om de angivne mængder står til troende. Jeg kunne bare ikke anerkende en terrænregulering bagudrettet, når jeg alle årene har været imod at kommunen ikke kan eller må skærme sine borgere, miljø, naboer og trafikanter. En anden positiv følge af landzonetilladelsen er, at der vil blive iværksat en mindre undersøgelse af forholdene, fx om jorden indeholder murbrokker og olierester. Nuvel, ikke som formålet med vores politik, nemlig at sikre miljøvurderinger af jordkørsel så jordforbedring undersøges lige så grundigt som jorddeponi.
I et eventuelt følgespørgsmål om proportionalitet for sådan et fysisk indgreb bør nabogener medindregnes. Vi foreslår at ejer eller fragtfirma af egen drift dokumenterer, hvilke læs der er tilkørt og hvor de kommer fra. Også i plansager, på forhånd. For skulle der være slinger i valsen her, så bliver det automatisk en miljøsag. Skal der ny lovgivning til for at opnå det simple ønske, så er vores miljølovgivning virkelig sølle stedt. Desuden bør kommunen kunne håndhæve krav om at mængden anslås korrekt. Som oprindeligt forlangt.
Kan disse rimelige forhold ikke tilvejebringes er det tydeligt at vi aldrig kan tillade at parterne selv administrerer jordforbedring. Hullet i loven er for fristende. Vi bør selvsagt i SF arbejde for en skærpet miljølovgivning på Christianborg.
Indtil da foreslås det, at vi i Gribskov arbejder frem mod at jordforbedringer ikke kan anerkendes med lemfældig praksis. I Kagerup mente jordbrugeren at der var noget vand som kunne retfærdiggøre jordudlægget. Det kunne det ikke. Vi lærer hele tiden. Når naboerne klager over det samme kan det ikke tages i betragtning.
Tildeling af tilladelse til jordflytning uden landzonetilladelse burde altid assisteres af miljøvurderinger med stikprøver. Det er jo reelt et kæmpe anlæg, bare på landmandens marker. Og når mine modparter så argumenterer, at jeg ikke har hjemmel til det i loven, så vil jeg foreslå at vi konsekvent kræver fysisk lovliggørelse af jordforbedrende tiltag som er vurderet uberettigede i planklagenævnet og som således skal have landzonetilladelse og lovliggøres.
Det er det som udvalget ikke turde i KTM tirsdag den 22. august – også af hensyn til borgerne som skal lide generne ved jordkørslen igen igen. Det er vores mulige politik. Det ville virke afskræmmende for den flodbølge af jordkørsler som trætter os alle.
Dyrk nu markerne i stedet for at omdanne vores Gribskov agerjord til jordopbevaring. Jeg kunne ikke stemme nej til at op imod 1 mio m3 jord blev døbt som skammeligt, men lovmæssigt tilhørende Gribskov på planklagenævnets alter. Den ligger her jo nu. Men vi kunne markere vores modstand mod at vi stilles i dette møjdilemma. Så jeg afstod fra at stemme. Hvem ønsker at flytte det hele igen?
Restriktiv praksis må være at undersøge på forhånd – ikke som et gidsel bagefter at skulle anerkende miseren.
Jens Rane Holck
Medlem af Udvalget for klima, teknik og miljø for SF Gribskov
