DEBAT: Vil man udvikle så er der brug for ring 5

DEBATINDLÆG: Da politikerne i sin tid besluttede en arealreservation for en ring 5 var det for at sikre en mulig vej og jernbaneforbindelse på Sjælland fra nord til syd i fremtiden.

Hvis dette ikke var sket ville det ikke være muligt senere at lave en HH-forbindelse ved Helsingør uden at al trafikken for bilernes vedkommende ad Helsingør motorvejen, som allerede er voldsom omkring Københavns ringveje, og al jernbanetrafik skulle ind over Københavns Hovedbanegård.

Mulighederne kunne måske være, at man gjorde arealet smallere. Det ville åbne muligheder for byggeri på den frie del af arealet.

En anden løsning, men meget dyr, var at grave linjeføringen ned under jorden på det, som man kalder de ”følsomme områder”. Man graver jo tunneller mange andre steder.

Jeg kan forstå, at man i folketinget nu er parat til, som de siger; at ”finde en løsning”. Håber de tænker sig meget grundigt om, ikke mindst for erhvervslivet og fremtiden.

Dette debatindlæg er skrevet af:

Per Roswall,
Bougne-åsen 3, Gilleleje 


 

Redaktionel note: Vil du gerne vide mere om Ring 5 og transportkorridoren, så kan du læse mere hos Vejdirektoratet vedr. en mulig indsnævring af den nordlige del af Ring 5: Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5, Sammenfattende redegørelse, januar 2022.

Selve redegørelsen kan du hente som PDF-fil ved at klikke her: Sammenfattende redegørelse, Januar 2022.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?