NØDEBO: Nordsjællands Politi har udsendt en advarsel idet drikkevandet i Nødebo er forurenet, og der nu er lukket for vandforsyningen.
Vand fra Nødebo Vandværk, Kildeportvej 16, Nødebo, 3480 Fredensborg er i dag, torsdag ved middagstid, konstateret forurenet af tilløbende overfladevand, hvorfor vandværket er lukket ned og dermed ikke kan levere vand til borgerne.
Hillerød kommune har etableret 4 steder hvor borgerne kan hente rent vand indtil vandforsyningen er genetableret.
Afhentningsstederne er : Skovskolen, Nøddebogård, Følstrup, Nødebo Kro.
Kommunen forventer at vandforsyningen er genetableret omkring kl. 1800.
De henvises endvidere til Hillerød Kommunes hjemmeside for yderligere oplysninger.