Dronningmølle: Kom til sommerkoncert: Den 30. Juli kl. 20.00 i Villingerød Kirke, når der igen er elektronisk musik på programmet, men denne gang på en lidt anden måde.
Violinist, komponist og lydkunstner Anne Eltard er et multitalent, som selv indspiller og producerer sin egen musik, både som solist men også som sin egen kvartet. Hun udgiver løbende sin musik i både ind- og udlandet.
Ketil Teisens filmproduktioner er en af dem, som har nydt godt af Anne’s arbejde, da hun har levret musik til han filmproduktioner og endda har vundet priser for sit arbejde med lydkunst og lyddesign i mange forskellige sammenhænge.
Til koncerten den 30. juli, er alle inviteret til, at stå af hverdagens travle strøm og lytte til en “stillekoncert”, hvor Anne Eltard inddrager os i et blidt favnende lydunivers.
Med sin violin og sin udtryksfulde sangstemme samt diverse loops og effekter, skaber hun et unikt musikalsk rum, hvor de mange musikalske lag og klinger flerstemmigt.
Det skaber en illusion, der får de inciterende soundscapes til at virke som et helt orkester.