GRIBSKOV: Dagene nærmer sig så småt den 31. oktober, men allerede inden selve Halloween aftenen skydes der flere “u-hyggelige” arrangement i gang, rundt om i Gribskov.
Fredag den 25. oktober kommer Halloween til Helsinge. Det sker både når Fanta igen i år tager del i årets mest uhyggelige højtid og i et samarbejde med Warner Bros. har lanceret en række skræmmende sjove tiltag, når kultklassikeren Beetlejuice genoplives til halloween.
Dette fejres blandt andet med limited edition Beetlejuice-smagsvariant, med smag af æble og litchi. Du kan møde Fanta bussen ved Kvickly i Helsinge mellem kl. 14-18.
Senere på aftenen, kan du tage ned i den Halloween forvandlede gå gade, hvor du kan få serveret spooky mad og drikke, lytte til U-hyggeligt musik eller måske prøve Labyrinten…
… hvis du da tør…
Lørdag den 26. oktober står Græsted klar til at sprede noget u-hygge når de slår dørene op til en klassisk uhygge-tur med spøgelsestoget.
Det er efterhånden blevet en u-hyggelig tradition af stationen i Græsted bliver forvandlet til Halloween land hvor alle spøgelser, vampyrer, trolde og andre uhyggelige væsener inviteres til nogle skræmmende u-hyggelige timer i tidsrummet kl. 14.00 – 20.00.
Men ingen Halloween uden provianter til alle fremmødte skabninger så på stationsgården sælges der kaffe, te, kage og sodavand.
Hvis du tør kan du under stationen besøge krypten – Hvor rygtet siger, at der igen er uhyggelige ting dernede.
Spøgelses Veterantoget kører mellem Græsted Station og Gilleleje, og de dunkle vogne er pyntet op med spindelvæv og dæmpet belysning. Det uhyggeligt udklædte togpersonale vil under turen gå gennem vognene for at se billetter.
Der er gratis adgang til stationen.
Det koster 50 kr. for en tur med veterantoget frem og tilbage.
Børn, der er udklædt, kører gratis med – dog højst to børn gratis pr. betalende voksen.
Nu nærmer vi os hastigt selve Halloween. Her er der også u-hyggelige arrangementer på trapperne.
Gilleleje Bibliotek stiller torsdag den 31. oktober op med gys, gru og guf når de spreder (u)hygge foran Biblioteket.
Hvis du tør at gå over skyggebroen, der fører dig over dødvandekanalen for at hilse på bibliotekarerne, der i dagens anledning er forvandlet til hekse kan du fra kl. 17 få nogle gode Halloweenhistorie for de mindste (3-7 år ). For de lidt større børn starter de u-hyggelige begivenheder og historier først kl. 19.
Er du der imod til rigtige spøgelser og gamle slotte kan du også tage et smut forbi Kronborg i Helsingør, den 31. oktober, hvor du kan opleve Kronborg Slot som aldrig før når der inviteres til “Spøgelsernes nat på Kronborg” – et særarrangement på kun denne ene aften.
På turen tager nattevagten dig gennem de dunkle kassematter, og til de steder på slottet, hvor spøgelserne aldrig hviler.
Dette arrangement er til dig, der er klar på at få gåsehud og hjertebanken. Med begrænsede pladser på hver tur sikrer vi en intim og intens oplevelse, som du sent vil glemme.
Dette arrangement anbefales ikke til børn under 12 år.