En mand anmeldte søndag ved 18-tiden at flere unge drenge løb rundt og legede på et tag ved Børnehaven Troldehøjen i Helsinge.
Anmelderen havde bemærket at flere unge knægte løb rundt på et fladt tag og bla. kastede frugt fra et træ efter hinanden.
Den farlige opførsel havde manden påtalt, men det fik ikke knægtene til at gå ned fra taget eller stoppe deres farlige leg, hvorfor politiet blev kontaktet.
Der var tre unge drenge på taget da en patrulje kort efter kom frem til Børnehaven Troldehøjen på Skovgårdsvej.
Her løb tre drenge ganske rigtigt rundt på taget, men kom hurtigt ned, da patruljen beordrede dem ned fra taget.
Patruljen tog en alvorssnak med dem om, at det ikke er en god idé at løbe rundt på et tag, og bortviste dem fra stedet.