Find din egen slægts historie

GRÆSTED: BLIK – Græsted Bibliotek inviterer til begynderkursus i slægtsforskning med start onsdag 4. september kl. 13.

Få ting i livet er så spændende som at grave i sin egen slægtshistorie. Hvis man hører til dem, som mangler hjælp til at komme i gang med skovlen, kan man deltage i et helt nyt begynderkursus, som holdes på BLIK – Græsted Bibliotek i september-oktober.

Her får man en grundlæggende viden om slægtsforskningens grundbegreber, om kirkebøger, folketællinger og slægtsforskningsprogrammet ’Brothers Keeper. Kurset strækker sig over i alt seks onsdage fra kl. 13 til 15.30.  Første gang er onsdag 4. september.

Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig på bibliotekernes hjemmeside gribskovbib.dk. Her kan man også læse mere om kurset.

Alle er velkommen. Dog skal man være fortrolig med at bruge PC, og medbringe en opdateret Windows 10-PC (ikke tablet).

Underviser er Annie Helene Jensen, der for nylig er flyttet til Græsted, har mange års erfaring med slægtsforskning og er aktiv i Græsted Borgerforening.

Deltagelse er gratis, og der vil være kaffe/te undervejs.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?