HELSINGØR: På klostermosevej blev et busskur raseret af fire unge mennesker, torsdag aften.
Det var ikke verdens bedste idé, som fire unge drenge pludselig fik torsdag aften.
Af ukendte årsager besluttede de sig for at smadre samtlige glasruder i et busstoppested på Klostermosevej, og deres timing kunne næsten ikke have været dårligere.
Mens de unge, alle i alderen 14 til 16 år, muntrede sig med at smadre glasset trillede en patruljevogn op bag ved dem og kl. 22.25 blev samtlige anholdt.
De er alle blevet sigtet for hærværket, og kan nu se frem til at forældrene skal betale for det smadrede busskur.