Fire anholdt i fire sager om spirituskørsel

Østjyllands Politi har i det forgangne døgn anholdt fire personer i fire forskellige sager om spirituskørsel.

Søndag kl. 21.31 skete der et færdselsuheld på Malmøgade i Aarhus N, da en bil ført af en 33-årig mandlig bilist kørte igennem en hæk og ramte en husmur. Den 33-årige forklarede selv, at han havde mistet herredømmet over bilen, fordi der var glat på vejen, men også at han havde drukket umiddelbart før uheldet. Den 33-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kl. 22.40 søndag aften kom der anmeldelse fra en beboer på Fårupvej i Mørke om, at en personbil sad fast i anmelders indkørsel, og at anmelderen mente, føreren af bilen var alkoholpåvirket. Bilen var kørt ind i indkørslen – angieligt for at vende – men var her kommet til at sidde fast. Da patruljen kom frem til stedet kunne de se, at bilen holdt fastkilet mellem en hæk og en forhøjet græsplæne inde i anmelderens indkørsel. Føreren, som var en 51-årig mand, virkede ganske rigtigt påvirket, og blev på stedet målt til en promille på hele 1,94. Den 51-årige blev anholdt og taget med til afrusning og udtagelse af blodprøve på hospitalet.

Kl. 23.35 indgik der anmeldelse fra parkeringshuset på Dokk1 i Aarhus om, at en muligvis spirituspåvirket mand var ved at hente sin bil. En patrulje ankom kort efter og tog kontakt til bilens fører, da han var ved at forlade anlægget. Føreren, en 38-årig mand, var alene i bilen og på sædet ved siden af ham lå flere tomme alkohol. og spiritusflasker. Manden var tydeligt påvirket og blev anholdt på stedet. Han forkalrede selv, at han havde været til storskærmsarrangement på havnen i forbindelse med EM-finalen, og da han blev spurgt ind til det, indrømmede han også at have drukket mere end det tilladte. Ved en udåndingsprøve blev han målt til en promille på 0,92, og hans kørekort blev administrativt inddraget. Den 38-årige blev anholdt og taget med til udtagelse af blodprøve.

Natten til mandag kl. 01.38 var den så gal igen, da en 46-årig mandlig bilist blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Glarbjergvej i Randers NØ med en promille over det tilladte. Han forklarede selv, at han skulle hente en kammerat, og at han havde drukket nogle øl kort tid før han kørte.

Hvert år er der flere dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikulykker, hvor spiritus er involveret. Både fornuft og reaktionsevner bliver stærkt forringede ved indtagelse af alkohol. Lad helt være med at drikke, hvis du skal ud og køre, eller vær meget opmærksom på ikke at drikke for meget. Lad bilen stå, hvis du har drukket, og lav på forhånd aftaler om, hvem der kan køre dig hjem.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Fire anholdt i fire sager om spirituskørsel

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?