Førerløs bil: Narkobilist hoppede over på passagersædet

Natten til tirsdag kl. 03.50 fik en patrulje fra Østjyllands Politi øje på en bil, som kom kørende ad Viborgvej i Vestlig retning og her kørte over for rødt i krydset mellem Ringvejen og Viborgvej i Aarhus. Patruljen eftersatte bilen og forsøgte at bringe den til standsning.

Kort før krydset med Sommervej sprag bilens fører, en 24-årig mand, fra førersædet over på passagersædet, mens bilen kørte.

Bilen slingrede fra side til side, og den nu førerløse bil kom op over kantstenen på cykelstien, før den blev rettet op og standsede umiddelbart før en kollision med patruljebilen.

Betjentene skønnede, at den 24-årige bilist var påvirket, og i bilen blev der fundet flere salgsposer med hash og skunk samt ulovlige lattergaspatroner.

Den 24-årige blev anholdt sigtet for at forvolde fare for liv eller førlighed, for narkokørsel, kørsel mod rødt lys, besiddelse og ulovlig transport af lattergas, for ikke at bruge sikkerhedssele, kørsel i frakendelsestiden og for besiddelse af narko.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Førerløs bil: Narkobilist hoppede over på passagersædet

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?