Første KlovneLøb i Gilleleje var en success: 260 deltagere gav den gas

GILLELEJE: Lidt mere end 260 mennesker hoppede i gummiskoene og købte billet til det første Klovneløb i Gilleleje nogensinde, hvilket indbragte 18.000 kroner som gik ubeskåret til de Danske Hospitalsklovne.

Der blev ved 11-tiden åbnet for tilmeldinger i skuret ved Naturlegepladsen, og via tilmeldinger på nettet havde lidt over 200 meldt sig til på forhånd. Det blev – trods et lettere blæsevejr set med gilleleje øjne – til yderligere omkring 60 tilmeldte til klovneløbet.

Omkring 10 minutter før starten skulle gå blev der budt velkommen, hvorefter hospitalsklovnen Viktor overtog mikrofonen og sørgede for at deltagerne fik varmet lidt op, selvom det vist mest var lattermusklerne der blev rørt.

Viktor satte løbet i gang efter deltagerne havde været med på at tælle ned fra 10, og skød løbet i gang med tre trut i hornet.

Gilleleje Travalje Forening takker via et opslag på Facebook varmt de mange som mødte op og støttede arrangementet, og ikke mindst de mange lokale erhvervsdrivende som bakkede op om arrangementet.

Få meget mere at vide om Klovneløbet og de Danske Hospitals Klovne i TV Nordkystens udsendelse på fredag mellem kl. 21.00 og 23.00, udsendelsen ses på kanal 98 på Kanal Hovedstaden.

Det blæste godt, og det fik da et par klovnenæser til at forsvinde i strakt galop henover jorden. (Foto: Allan Andersen)
De første står klar ved startlinien og venter på de øvrige deltagere.  (Foto: Allan Andersen)
200 var tilmeldt på forhånd, og omkring 60 meldte sig til på dagen. (Foto: Allan Andersen)
Trods blæsten var humøret højt hos deltagerne. (Foto: Allan Andersen)
En solid opvarmning på ca. en time blev af klovnen Viktor skruet ned til 2-3 minutter. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
De første susede afsted, da klovnen Viktor truttede i hornet og satte Klovneløbet i Gilleleje i gang. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Viktor har været hospitalsklovn i mange år – og vil ikke undvære det for noget. Hør og se hele interviewet med ham på fredag på TV Nordkysten, kanal 98 på dit TV. (Kanal Hovedstaden) (Foto: Allan Andersen)

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?