Forældre sigtet: Bortførte deres eget barn da barnet skulle tvangsfjernes

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede onsdag kl. 11.00 en 45-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for unddragelse af forældremyndigheden ved at have bortført sit mindreårige barn til udlandet.

Barnet blev internationalt efterlyst, da politiet og kommunen i starten af august ikke kunne finde det i forbindelse med, at myndighederne var mødt op på bopælen i Aarhus med henblik på at tvangsfjerne barnet.

Den 20. august blev de to personer truffet af de græske myndigheder på grænsen til Tyrkiet, hvorefter den 45-årige mand blev tilbageholdt. Dagen efter, den 21. august, blev han fremstillet in absentia i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og varetægtsfængslet i sagen samtidigt med, at der blev udsendt en Europæisk arrestordre på ham.

Tirsdag aften blev den 45-årige mand udleveret fra Grækenland til de danske myndigheder, og han blev derfor anholdt kl. 19.55, da han landede i Danmark.

Også barnets 36-årige mor er sigtet i sagen, da hun er mistænkt for at have været medvirkende til bortførelsen af barnet til udlandet. Det er blevet juridisk vurderet, at hun ikke skal fremstilles i grundlovsforhør.

Anklagemyndigeden har anmodet om lukkede døre til dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Forældre sigtet: Bortførte deres eget barn da barnet skulle tvangsfjernes

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?