GRIBSKOV: Det gælder om at finde rødvinen frem og måske sætte en god Barry White sang på anlægget næste weekend. Alle kneb gælder i hvert fald, såfremt vi igen skal have gang i fødselsraten i Danmark. Sidste år bød endnu engang på et lavt antal nyfødte, og udviklingen bekymrer flere eksperter.

Kriser, krig og katastrofer. Der var godt gang i K-ordene sidste år, og det kan være en del af forklaringen til, at vi blot fødte 58.430 børn i Danmark i 2022, cirka 5000 færre end året før. Generelt, set over det seneste årti, har pilen peget i den forkerte retning.

2021 var et særligt år, hvor coronakrisen gav ekstra tid til lagenaktiviteter. Ser man bort fra 2021, så viser tal fra Danmarks Statistik, at fødselsraten er for nedadgående og har været det gennem en årrække.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab hos RUC, pointerer, at på trods af, at fertilitetstallene har været forholdsvis stabil over en lang årrække, så er der stadig et stykke op til de 2,1 børn per kvinde, som  der skal til for at få befolkningsvækst. I 2022 var fertiliteten faldet til lidt over 1,5 – den laveste i 35 år.

“Færre ønsker historisk at sætte børn i verden i usikre tider, og lige nu er der flere usikkerheder på dagsordenen. Økonomiske udfordringer med højere leveomkostninger, men også konflikten i Ukraine kan skabe usikkerheder”, mener han og fortsætter:

“Indtil videre har de fleste beholdt deres job, men hvis flere bliver fyret, vil det puste til frygten og få flere til at udskyde planerne om børn”, forklarer han, men peger samtidig på, at Danmark samfund trods alt står bedre sammenlignet med andre lande tæt på.

Den langsigtede bekymring er blandt andet, at der vil være for få “varme hænder” til at passe på det stigende antal ældre.

Bekymret over udvikling

Sædbanken Cryos International følger de nye fødsels- og fertilitetstal tæt, og her bliver der kigget på 2022-tallene med bekymring.

“Det er vigtigt, vi som samfund fortsat har stort fokus på at øge fertiliteten. Vi kommer fra en periode med faldende fødselstal og fertilitet, der så blev brudt af et positivt 2021. Der er stadig plads til fremgang, idet vi fortsat er i en situation, hvor en kvinde i gennemsnit føder cirka 1,6 barn”, forklarer Martin Lassen, CCO, i en udsendt pressemeddelelse.

“Vi skal skabe de bedste rammevilkår både for dem, der selv bliver gravide, og også for dem, der har brug for hjælp på vejen”, pointerer han.

Albertslund i bund – Skanderborg i top
På kommunalt niveau er der markant spredning på, hvor mange børn den enkelte kvinde får.

I Skanderborg er der godt gang i formeringen. Her er fødselsraten 2,32 børn i 2022, hvilket gør kommunen til den mest fertile i Danmark. Omvendt forholder det sig i Albertslund Kommune, hvor fødselsraten kun er 1,33 barn – det er bundrekord i Danmark.

I Gribskov blev der sidste år født 301 børn, fem færre end året før. Fødselsraten var på 1,92, hvilken stadig er under de 2,1 som sikrer vækst, men trods alt bedre end nabokommunerne Halsnæs, Hillerød og Helsingør:

Fødselsraten er størst i Gribskov sammenlignet med nabokommunerne. Kilde: Danmarks Statistik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?