Fyns Politi har siden morgenstunden været tilstede på og omkring havnen i Lohals.
Baggrunden er, at Fyns Politi kl 06.45 modtog en anmeldelse, der muligvis involverer sprængstof. Hvorvidt der faktisk er sprængstof på stedet er uvist. Det er politiet ved at undersøge.
Fyns Politi har fokus på at håndtere situationen samt på sikkerheden for de personer, der opholder sig i området, og vi har derfor som tidligere meldt ud foretaget en mindre evakuering.
– Vi har forståelse for offentlighedens interesse, men beder om arbejdsro. Så snart Fyns Politi kan sige mere om situationen, vil dette blive meldt ud, lyder det i en pressemeddelelse.