GRIBSKOV: Der er varslet flere togbusser til lokalbanen i den kommende tid, denne gang på Tisvilde/Kagerup strækningen.
Det er selvfølgelig med gode intentioner, at Lokalbanen løbende vedligeholder og forbedrer deres spor for, at sikre en stabil drift på alle deres strækninger.
Men derfor er det alligevel til stor gene for de passagerer, som normalt tager toget for at komme til Hillerød for så at skifte til endnu et tog mod Hovedstaden.
Selvom der skulle være påtænkt at køre 2 busser ad gangen vil de ikke kunne bemande den mængde af passagerer, som skal benytte deres tilbud. End ikke toget kan medtage alle passagererne, når der er trængsel.
Der har i lange tider været dobbelttog på afgangen fra Helsinge station 7.33, men allerede på togafgangen før (7.03), er toget fyldt til randen med folk, som skal i skole eller på arbejde – mange med cykler, så pladsen bliver endnu mere træng.
Cyklerne kan dog heldigvis ikke medtages i bussen. Men hvad gør alle de forældre med småbørn i barnevogne? Der er jo heller ikke lige plads til at de kan komme med bussen i den periode. (9.-17. september)
Tidsmæssigt er det heller ikke idealt at rejsetiden nu bliver forlænget – men i efterår/vinter halvåret er passagererne rimelig trænet i længere rejsetid på grund af blade på skinnerne, våde skinner, faldne træer, sne med videre.
Der vil kun kører tog mellem Hillerød og Kagerup. Fra Kagerup mod Tisvildeleje skal man så benytte de indsatte togbusser i stedet for.