Gratis oplevelse: Kunst og oplevelser i Søborg Slotsruin

SØBORG: Lørdag d. 26. august kan man opleve noget ganske særligt i ruinerne af Søborg Slot.

21 kunstnere går 26. august sammen om at forandre Søborg Slotsruin til et kunstatelier, hvor der fremvises kunstværker og fremføres optrædener fra kl. 12-21.

Arrangementet har navnet “Kunst på Ruinen” og er planlagt som et særligt udflugtsmål på dagen, hvor du kan komme forbi på en gå- eller cykeltur eller ligefrem pakke rygsækken til en heldagstur i naturen.

Der vil være let servering og drikke, og det er gratis og åbent for alle.

“Kom og tilbring en dag sammen på ruinen og i markerne”, lyder opfordringen fra arrangørerne Zida Bruun og Line Rolf.

Blandt udstillerne er:

Lea Josefine Gregersen . Jonatan Nilsson . Stella Dieden Richter . Sanne Dasseville . Lully Gaster . Billie Meiniche . Sarah Sikorie . Maja Gramstrup . Steinar Brovold Hauge . Imad Alwahibi . Mathias Westbrook . Ida Dorthea Thorrud . Ruth Schnor . Tine Simonsen Antonius . Magnus Lind Nielsen . Frida Retz . Pernille Emilie Kjær . Lukas Moland . Laurits Honoré Rønne . Amalie Vestergaard Olsen . Jack O’Hagan

Løbende info kan findes på instagram @3250ruinen og på facebook begivenheden “Kunst på Ruinen 2023”

PRAKTISK INFO:
Der er adgang for alle lørdag d. 26. august fra kl. 12-21.

Adressen er Søborg Slotsruin, 3250 Gilleleje. Nærmeste togstation er Pårup st., herfra ca. 2 km. gåtur til ruinen. Der er få p-pladser ved ruinen og flere p-pladser i gåafstand ved Søborg Kirke og Søborg Forsamlingshus.

Der vil være adgang til toiletvogn ved ruinen.

Kunst på Ruinen er støttet af: Kulturrådet Gribskov, Gribskov Kommunes Udviklingspulje, Udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse, Gilleleje Brugsforening, Musik i Lejets overskudsuddeling, Det Hvide Hus i Gilleleje og Nordea Fonden “Liv i det lokale”.’

Rettelse: Vi kom i artiklen til at bringe et billede af en forkert slotsruin. Dette er nu rettet.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?