Helt kikset: 21-årig mand anholdt i forbindelse med løsladelse

Natten til torsdag kl. 04.30 forsøgte en patrulje fra Østjyllands Politi at komme i kontakt med en 21-årig mand, som – mens han forsøgte at løbe fra politiet på Ny Banegårdsgade i Aarhus C – råbte flere nedværdigende ting mod betjentene.

Betjentene fik kort tid efter kontakt til den 21-årige mand, som blev ilagt håndjern og sigtet for at forstyrre den offentlige orden, inden han blev taget en tur med på stationen.

Efter nogle timers pause var den 21-årige mand klar til at blive afhørt til sagen og efterfølgende løsladt, men på vej ud fra politigården i Aarhus kom han i tanke om nogle nye nedværdigende ord, han kunne rette mod betjentene.

Tydeligvis er der stærk mangel på almindelig pli og god opførsel, så den 21-årige blev lige snuppet i vingebenet og hevet ind på politigården – igen.

Den 21-årige mand blev her sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og fulgt retur til detentionen.

Om opholdet hos politiet hjælper på den 21-åriges opførsel fremadrettet – det må tiden vise.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?