DRONNINGMØLLE: Så er det klar med kikkerten, når turen endnu engang går til Rusland torsdag den 18. juli.
Det er det skønne bakket hede landskab med dens bevokset lyngplanter og spredte fyrretræer, som gør området omkring Rudolf Tegners museum til det ideelle fugle-spot-sted.
På denne ekspedition er der mulighed for at se på den rødrygget tornskade. I den nærtliggende skov, kan vi være heldige at få øje på spætter, træløbere og andre småfugle.
Selvfølgelig skal vi også se lidt på områdets spændende og smukke flora og insektliv, herunder de helt specielle biulve.
Biulven er en gravehveps, hvilket betyder, at den lever en stor del af tiden i gange under jorden.
Gravehvepse fanger og bedøver et andet insekt og gemmer det under jorden, hvor de lægger æg på det bedøvede bytte.
Larverne lever af byttet, når de kommer ud af æggene.