En 49-årig udenlandsk chauffør kørte onsdag kl. 23.49 fast under en bro på Ryomvej i Ugelbølle ved Rønde.
Uheldet skete ved broen, hvor Grenåvej og Ryomvej krydses.
Den 49-årige havde ikke helt styr på højden på sin varebil, og trods advarslerne på skiltene inden, kørte han videre ind under broen, hvor varevognen kilede sig ubehjælpeligt fast.
Det endte med, at Falck måtte tilkaldes for at få varevognen fri. Den 49-årige kom ikke til skade ved uheldet, men han måtte betale en straksbøde for sin overtrædelse af færdselsloven.