Der var hurtig afregning til en 43-årig mand, som onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.
Han fik en dom for salg af ulovlige stoffer, som blev takseret til ni måneders fængsel. Den 43-årige blev anholdt tirsdag, da politiet efter et tip rykkede ud til en adresse i Nakskov.
Politiet gennemførte en ransagning, og politibetjentene fandt 228 gram amfetamin og 11,4 gram hash.
Den 43-årige blev anholdt klokken 10.31 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer.
Den dømte blev løsladt efter retsmødet og bliver senere indkaldt til afsoning.