Håndværkeren Jacob fik i 2017 stjålet sin smedejernslåge, som der kun findes een af i hele verdenen da den er hans svendeprøve – da han lørdag aften fandt den til salg på DBA havde sælger tilfældigvis lige solgt den til en ukendt person.
Den viste dobbelte smedejerns dobbelt låge er blevet solgt fra en adresse i Fårevejle omkring torsdag – lørdag denne weekend.
Håndværkeren, der som nævnt selv har lavet lågen, har været i kontakt med sælger som oplyser at lågen tilfældigvis lige var blevet solgt til en tilfældigt forbipasserende og derfor ved sælger intet om køberen.
– Lågerne har en stor betydning for mig da det er min svendprøve, jeg er selv kommet med ide og tegning derfor findes der kun dette ene sæt låger, oplyser håndværkeren Jacob Chevy Capion i et opslag på Facebook.
Lågerne er solgt uden stolper og hængsler for de er det eneste Jacob har tilbage efter at lågerne blev stjålet fra hans indkørsel tilbage i 2017.
Jacob håber nu at nogen genkender lågerne, og at den uskyldige køber vil henvende sig så lågerne kan komme hjem igen og blive sat op på den plads som de er bygget til.