HELSINGØR: Om kvinden er psykisk syg, eller bare ualmindelig gal på sin onkel, er endnu ukendt, men fakta er at hun blev anholdt kort før kl. 21 med en stor kniv i hænderne.
Politiet frygter, at den 42-årige kvinde, bosiddende i Helsingør, reelt vil gøre alvor af sin trussel om at slå sin onkel ihjel.
Derfor er den 42-årige kvinde fredag blevet varetægtsfængslet, på baggrund af de alvorlige trusler mod onklen.
Fængslingen er sket i surrogat på en psykiatrisk afdeling, men det er uklart om kvinden reelt er psykisk syg.
Den 42-årige kvinde blev anholdt torsdag aften, kl. 20.45, her stod hun ude forant sit hus, skarpt bevæbnet med en stor køkkenkniv.
Under afhøringen hos politiet vaklede kvinden ikke et sekund i hvad hun havde til hensigt, hun vil stikke sin onkel ihjel.
Det var også kvindens melding til nogle bekendte, og de havde meget fornuftigt valgt at slå alarm til politiet med det samme, og således kom kvinden aldrig i nærheden af onklen.
– Vi ved ikke, hvad hun kan finde på. Vi tør ikke satse på, at det er tomme trusler. Derfor har vi fået hende varetægtsfængslet, i fire uger, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands politi til sn.dk
Politiet kender ikke nærmere til motivet for truslerne, og målet for kvindens vrede, hendes egen onkel, bor i Hørsholmområdet og er endnu ikke blevet afhørt.