Jesper Behrensdorff indtræder i Byrådet

GRIBSKOV:  Helle Lund overtager posten som formand for de Konservative, og nuværende formand Jesper Behrensdorff overtager de politiske opgaver i Byrådet for Jan Ferdinandsen.

Jan Ferdinandsen har pr. 3. August bedt om 3 måneders orlov grundet familiemæssige oversager.

Den Konservative byrådsgruppe med Jesper Behrensdorff og Trine Egetved, vil fremadrettet arbejde for en økonomisk ansvarlig kommune med den klare vision, at Gribskov skal være Danmarks bedste BO-kommune.

Den afgående formand for Børneudvalget Trine Egetved fortsætter sit arbejde på børneområdet, og vil fortsat arbejde for en politik med familien og børnene i centrum med respekt for forskellighed. Der skal arbejdes konstruktivt med det faldende børnetal og kapacitetstilpasses så Børneområdet kan blive økonomisk bæredygtigt.

Konservative mærkesager som infrastruktur med forlængelse af Hillerødmotorvejen og en ny vej fra Græsted til Gilleleje, samt ny skole i Gilleleje, og en videreførelse af budgettet 2014-2017 som tidligere Konservative borgmester Jan Ferdinandsen stod i spidsen for. Et budget, hvor der med opsparede midler fra sidste valgperiode, var afsat penge til at bygge ny skole i Gilleleje samt afsat penge til projektering af ny vej fra Græsted til Gilleleje.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?