JOBOPSLAG: Tjen penge mens du alligevel er på Facebook? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er faktisk god nok. Vi søger en studerende eller måske en pensionist som gerne vil tjene lidt ekstra på at opstøve gode lokale historier på de sociale medier, som vi kan bringe i avisen.
Der sker mere på de sociale medier end vi kan følge med i. Så går du rundt med en journalist i maven, eller vil du gerne arbejde mere målrettet mod en fremtid for skrevne medier, så søger vi en person fra Gribskov Kommune som kan bruge ca. en time hver dag på at opstøve gode historier om stort eller småt.
Du skal være god til dansk, især det grammatiske, og så skal du have lyst til selv at finde de gode historier og omskrive dem, så de kan blive bragt her i avisen som små, lette nyheder.
Du får mulighed for at være en del af et lille team af dedikerede journalister, der har til huse i Gribskov Erhvervshus i Helsinge på Vestergade 13.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med udgangspunkt i egen bolig, og at du hver tirsdag kan deltage i vores ugentlige redaktionsmøde her i Helsinge. Vil du gerne arbejde i vores redaktion i Helsinge, så er der også mulighed for det.
Arbejdstid: Syv timer ugentligt. Der er mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden, så
længe du kan arbejde mindst en time hver dag i hverdagene.
Løn: Vi tilbyder en fast løn på 5000 kr. pr. måned.
Interesseret? I så fald kan du kontakte redaktør David Abildgaard ved at skrive en lille ansøgning til david@netavisen.nu. Du skal vedlægge et CV og et tlf.nr. så jeg kan kontakte dig med henblik på en opfølgende jobsamtale i Helsinge.