Kaos kommer til Kanalen for tredje år i træk

GILLELEJE: Der er lagt op til to dage med sjov og underholdning for hele familien, når Kulturhavnen for tredje år i streg slår dørene op til et brag af en fest med børnefestivalen ‘Kaos ved Kanalen’ d. 19. og 20. juli.

I samarbejde med Gilleleje Bibliotek og Kulturskolen Gribskov er det lykkedes Kulturhavn Gilleleje at skrue et program sammen med masser af musik, gøgl og kreativitet.

Der skal danses, synges, trommes, males leges og meget mere. Så er du mellem 3- 10 år så tag familien under armen, kom og nyd nogle timer med kulturelle oplevelser, sjov og kaos sammen med en masse andre.

Billetter købes på www.gillelejebio.dk og koster 60 kr. pr. dag

”Kaos ved Kanalen” gennemføres med støtte fra Musik i lejet, Kulturrådet Gribskov, det grønne Hus i Helsinge og Kulturhavn Gillelejes venner

Program:
Onsdag d. 19. juli

Kl. 11.00 koncert ”jorden rundt med Katrine”
Kl. 12.00 Dans med Maria fra HUC
Kl.  13.00 Trommeworkshop med master drummer Sylvester
Kl. 14.00 Koncert med Tante Andante band

I løbet af dagen er der workshops: Cirkusworkshop v/ kuffertcirkus,, Smykkeworkshop med perler, mal på t-shirt, lav dine egne badges, bliv malet I ansigtet, vær kreativ med Billedskolen og leg med sæbebobler og balloner

Torsdag d. 20. juli

Kl. 11.00 Dukketeater: Prop og Berta
Kl. 12.00 Hatteteater V/Honningbanden
Kl. 13.00 Trylleshow v/ Tryllenørd
Kl. 14.00 Ildshow

I løbet af dagen er der workshops:, Lær at ansigtsmale v/Sminkehjørnet, smykkeworkshop med perler, lav dine egne badges, vær kreativ med Billedskolen og leg med balloner og sæbebobler.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?