Kriseberedskab på lokale skoler efter eksplosion i Helsinge

I forbindelse med den ulykkelige hændelse i Helsinge torsdag aften, hvor en voksen og fire børn er kommet alvorligt til skade ved en eksplosionsbrand, har Gribskov Kommune sat et kriseberedskab op.

Kriseberedskabet skal sørge for, at alle kommunens skoler er orienteret om hændelsen.  Kriseberedskabet sørger samtidigt for at være til stede på skolerne og bistår de voksne med at tage samtaler og have fokus på de børn, som er direkte berørt at hændelsen.

Formand for Skole, Børn og Familie, Trine Egetved udtaler:

”Det er dybt tragisk, det, som er sket. Vores fokus lige nu er på at hjælpe de børn og deres familier, som er berørt af hændelsen. Jeg er glad for den hurtige respons, som er blevet iværksat. Skolerne tager opgaven på sig. Man skal huske på, at der er flere skoler, som er berørt, og vi kender hinanden på kryds og tværs i vores lokalsamfund. Derfor er det en stor opgave at sikre, at alle får den nødvendige hjælp”.

Til forældre – henvend dig til dit barns skole
Hvis du er forælder og har brug for hjælp og vejledning i forhold til hændelsen, kan du ringe til dit barns skole, som hjælper med at formidle kontakten til kriseberedskabet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Kriseberedskab på lokale skoler efter eksplosion i Helsinge

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?