RAMLØSE: Humøret er højt i kunstværkstederne i Ramløse. Her samles pensionister og andre kunstelskere for at kreere i fællesskab. Vi har besøgt værkstederne for at mærke stemningen.
Kreativiteten blomstrer i Kunstværkstederne Møllestien i Ramløse, hvor kunstnere i alle aldre, dog flest pensionister, mødes for at dele deres kærlighed for de kreative ideer. Kunstfællesskabet var tidligere placeret i Helsinge, og der var da også en del bekymrede miner, da det i 2018 skulle tvangsflyttes til Ramløse. I dag er der dog lutter smil, for efter en hektisk periode med indflytning har alle fundet sig til rette i de flotte rammer.
TV Nordkysten har besøgt værkstederne, som ligger klods op af den lokale skole i Ramløse, for at lære mere om, hvad det hele går ud på.
Indslaget kan du se herunder, eller på TV Nordkystens youtubekanal.