En kvinde er lørdag blevet dræbt på Strandpromenaden i Helsingør, kvinden er ifølge sigtelsen blevet dræbt med flere knivstik i hovedet, hals og med slag mod hovedet med en håndvægt.
Den formodede drabsmand, en 65-årig mand, er søndag kl. 12.00 blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Lyngby.
Her blev han varetægtsfængslet i fire uger, mistænkt for drabet på hans jævnaldrende ægtefælle.
Den 65-årige mand blev fremstillet in absentia, det vil sige uden at han selv fysisk var til stede i retten. Hans forsvarer har oplyst at hans klient nægter sig skyldig.
Vidne så blod-indsmurt mand i vindue
Det voldsomme drab skete på et ukendt tidspunkt før klokken 17.12 lørdag, hvor et vidne bemærkede den 65-årige mand i et vindue og han fremstod som værende smurt ind i blod. Vidnet slog alarm til 1-1-2 og politiet kom kort efter frem til stedet.
Den 65-årige mand blev anholdt klokken 17.30, og efter behandling i en ambulance for nogle skader som han havde pådraget sig, blev han under politibevogtning kørt afsted til behandling på hospitalet.
Han er fortsat indlagt, og bliver her skarpt bevogtet af politiet indtil han fysisk kan fremstilles i grundlovsforhør og varetægtsfængsles i almindeligt fængsel.
Stor politiindsats
Politiet afspærrede et større område omkring en opgang på Strandpromenaden, mens ambulancer, politihunde og teknikere ankom til stedet løbende.
Det er søndag oplyst at kvinden er blevet dræbt af flere knivstik i hovedet og i halsen samt slag mod kraniet med en håndvægt.
Motivet til drabet på den 65-årige mands hustru er ikke kendt pt.