En 77-årig kvinde fik søndag formiddag hjælp af nogle sejlere, da hun var kommet i problemer ud for Rungsted Havn, mens hun forsøgte at svømme ud til en platform godt 25 meter ude i vandet.
Det lykkedes en person på et SUP-board at få kontakt til tre sejlere, som var på vej ud af havnen.
De satte straks kurs mod kvinden og fik bjærget hende op i deres båd, hvorefter de sejlede tilbage til havnen og sørgede for, at hun kom sikkert i land.
Kvinden blev herefter tilset af personalet i en tilkommen ambulance.