En 20-årig mand er blevet anholdt i sagen om flere forsøg på frihedsberøvelse i Herning.
En 20-årig mand er tirsdag aften anholdt og sigtet for flere forsøg på frihedsberøvelse i Herning siden den 28. oktober.
På baggrund af flere tip fra borgere og en intensiv efterforskning, blev en 20-årig mand tirsdag aften anholdt sigtet for flere forsøg på frihedsberøvelse i Herning.
I forbindelse med anholdelse blev også en blå bil beslaglagt.
Både manden og bilen er ifølge vidner set i forbindelse med episoderne.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Herning i dag. Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, da politiet formoder, at der er en medgerningsmand på fri fod.
Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen.