Lærestreg: 23-årig ville ikke oplyse navn til politiet

En 23-årig mand fra Hillerød følte tidligt søndag morgen en ubændig trang til at udtrykke sine følelser for politiet, da en politipatrulje var i Rosengården i Slagelse.

Han råbte en stribe skældsord efter betjentene, og da de henvendte sig til ham, ville han ikke oplyse navn og fødselsdag, og det er man forpligtet til, når politiet spørger.

Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen, og da hans identitet var fastlagt, blev han anholdt klokken 5.28 for at sikre ro og orden på stedet.

Den 23-årige blev løsladt igen klokken 6.31.

FAKTA
Retsplejelovens § 750:
Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde

Reglen giver ikke politiet ret til at afkræve folk deres cpr-nummer, men udelukkende deres fødselsdato.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Lærestreg: 23-årig ville ikke oplyse navn til politiet

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?