45-årig mand idømt fængselsdom for omfattende butikstyverier i Esbjerg
En 45-årig mand skal ni måneder i fængsel for blandt andet 26 tyverier af skrabelodder, kød, tøj og alkohol fra butikker i det centrale Esbjerg.
En 45-årig mand fra Esbjerg er ved Retten i Esbjerg blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel for blandt andet 26 tyverier af skrabelodder, kød, tøj og alkohol fra butikker i det centrale Esbjerg.
Butikstyverierne fandt sted i 2022 og 2023, og de stjålne varer repræsenterede en værdi på i alt 70.000 kroner.
Der var tale om en udeblivelsesdom, der blev afsagt i sidste måned.