Målrettet indsats mod utryghedsskabende knallertkørsel

Personale fra den præventive afdeling var sammen med en patrulje fra beredskabet til stede i Solrød Center-området i forbindelse med jævnlige anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel i området.

Indsatsen for at finde personer i målgruppen for den uønskede knallertkørsel skete ved almindelig patruljering i bil og til fods i bl.a. centerområdet.

I løbet af en times særlig indsats fra kl. ca. 17.15 fik politiet kontakt til 8-10 unge i målgruppen, hvoraf nogle var brugere af løbehjul. Adfærd i den anledning blev også drøftet med de unge, men ingen blev afsløret i ulovlig og utryghedsskabende knallertkørsel i området.

Eneste sag var en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da tre unge påkaldte sig politiets opmærksomhed ved at løbe væk fra politiet ved jernbanetunnelen. Ved kontrollen af de tre lokale unge fandt politiet en 15-årig dreng fra Solrød Strand i besiddelse af ca. 0,5 gram hash, som blev beslaglagt som bevis i sagen mod ham. Hans værge blev underrettet og afhentede ham i centeret, ligesom politiet underrettede de sociale myndigheder om sigtelsen mod ham.

Politiets præventive medarbejder fortsætter indsatsen mod den ofte generende og også utryghedsskabende knallertkørsel i bl.a. Solrød. Oplysninger om disse knallertkørere modtager politiet gerne, så en kontrol og indsats også kan iværksættes snarest muligt.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Målrettet indsats mod utryghedsskabende knallertkørsel

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?