Østjyllands Politi fik torsdag kl. 20.09 en anmeldelse om, at to mænd øjensynligt handlede med euforiserende stoffer fra deres bil på Norsgade i Aarhus C.
Anmelderen kunne fortælle, at mændene pillede frontpanelet af en del af instrumentbrættet, og at der kom og gik mange mennesker ved bilen, som de to mænd også have stået og røget en joint ude foran.
Bilen blev stoppet på Nørre Allé i Aarhus C af en patrulje, som sigtede bilens 20-årige mandlige fører for narkokørsel.
Bilens 15-årige mandlige passager blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash.
Under ransagningen af køretøjet blev der desuden fundet salgsposer med hash og kokain, hvorfor begge mænd blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.