KOKKEDAL: ‘Tyv tror, hver mand stjæler’, men sådan gik det ikke da fire mænd i en BMW forsøgte at sælge bensin til halv pris ved F24 tanken på Holmegårdsvej.
En mand, som de fire mænd ville have til at købe bensin af dem til halv pris, hoppede ikke på limpinden.
Manden optrådte derimod som en god samfundsborger, og slog omgående alarm til 114 om det noget besynderlige købstilbud som fandt sted ved 15-tiden tirsdag.
Uheldigvis var der ingen ledige vogne på det tidspunkt, så de fire skumle herrer undslap i deres beige/lysebrune BMW.
Det er uvist om de fire mænd havde en måde at sælge direkte fra tankanlægget eller om de selv havde medbragt bensin – eller om ‘halv-pris’ i virkeligheden var et forsøg på tricktyveri.