En 43-årig mand er blevet sigtet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter en alvorlig brand på A.E. Hansensvej i Nakskov.
Mandag kort efter klokken 12.00 fik redningsberedskab og politiet en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en bygning ved en nedlagt virksomhed på A.E. Hansensvej i Nakskov.
Branden udviklede en del røg, og politiet måtte opfordre beboerne i nabolaget til at lukke vinduer og ventilation, mens brandvæsenet arbejdede på stedet.
Det viste sig, at der var blevet arbejdet med en ukrudtsbrænder ved bygningen, og det førte til, at en 43-årig mand fra Nakskov blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.