Mistænkt for spritkørsel: Bilist fik ildebefindende

UDSHOLT: En 28-årig mand fra Helsinge fik søndag formiddag klokken 09.22 et ildebefindende og kørte derfor ind til siden på Ammekær.

En borger, som fik kontakt med manden troede imidlertid, at den 28-årige var beruset og tilkaldte derfor politiet som kom til stede med en patrulje.

En alkometertest af den 28-årige mand viste dog, at mandens promille var langt under den tilladte grænse på 0,5, og der var således ikke tale om spirituskørsel.

Hvad der fik den 28-årige mand til at blive dårlig fremgår ikke af dagens døgnrapport.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?